Det tikkede en god nyhed ind i indbakken i dag.
For nogle måneder siden anmodede jeg Den Særlige Klageret om genoptagelse af en straffesag.
Min klient blev i 2023 ved Østre Landsret idømt fængselsstraf for vold. Landsretten fandt samtidig, at betingelserne for at anvende straffelovens § 81 a – den såkaldte bandeparagraf – var opfyldt. Det betød, at straffen for det pågældende forhold blev fordoblet.
Efter dommen kom der imidlertid kommet nye oplysninger frem i en helt anden straffesag (hvor andre end min klient var tiltalt).
Oplysninger, som efter min vurdering var så væsentlige, at min klients sag burde genoptages.
Rigsadvokaten var ikke enig, hvilket ærlig talt kom bag på mig.
Så der måtte arbejdes videre. Flere bemærkninger. Flere argumenter. Bare for en sikkerhedsskyld.
I dag kom afgørelsen.
Den Særlige Klageret har besluttet, at sagen skal genoptages – for så vidt angår spørgsmålet om anvendelsen af bandeparagraffen.
Det sker sjældent.
For straffesager genoptages ikke bare, fordi man er uenig i resultatet. Tærsklen er høj, og det kræver, at nye oplysninger antageligt kan føre til et andet resultat.
For et par år siden lykkedes det at få en anden straffesag genoptaget. Det endte med frifindelse.
Det sker selvfølgelig ikke i den her sag, for den handler om strafudmåling.
Hvis der ikke er grundlag for at bruge § 81a, så betyder det som udgangspunkt, at straffen for det pågældende forhold halveres.
Det bliver spændende…

