+45 61 72 55 55
kontakt@dinadvokat.nu

Økonomisk kriminalitet

Økonomiske straffesager er ofte kendetegnet ved omfattende dokumentation, store mængder bilag og tilsyneladende komplekse sammenhænge – i hvert fald ved første øjekast.

Det stiller krav om en metodisk og vedholdende gennemgang af materialet, hvor det ikke kan lægges til grund, at efterforskningen nødvendigvis er fuldstændig eller korrekt struktureret.

Denne type sager viser, at selv grundlæggende forhold kan være utilstrækkeligt belyst. Det kræver derfor en kritisk tilgang til både dokumentation, de forudsætninger sagen bygger på, og de konklusioner, som tiltalen hviler på.

Inden for økonomisk kriminalitet spænder sagerne vidt – fra mindre bedragerisager til større og mere komplekse sagskomplekser om eksempelvis skattesvig og hvidvask.

De mindre sager, herunder mange bedragerisager, er ofte kendetegnet ved, at hovedspørgsmålet i realiteten er forholdsvis afgrænset: hvad den tiltalte konkret har foretaget sig for at komme i besiddelse af et aktiv, og om dette kan anses for strafbart.

Selvom sagerne kan fremstå enkle, kan de i praksis rumme væsentlige bevismæssige spørgsmål, herunder om der foreligger forsæt, og hvordan de faktiske omstændigheder skal forstås. Også i disse sager er det afgørende, at detaljerne bliver gennemgået nøje, og at forløbet bliver belyst korrekt.

De større sager om økonomisk kriminalitet – herunder skattesvig og hvidvask – adskiller sig ved deres omfang og kompleksitet. Her vil sagen ofte være opbygget omkring et større materiale bestående af kontoudtog, regnskaber, transaktioner og korrespondance, som samlet skal danne grundlag for en vurdering af et længerevarende forløb.

En særlig udfordring i disse sager er, at materialet kan fremstå systematisk og overbevisende, men i realiteten bygge på forudsætninger eller fortolkninger, der ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt underbygget.

Det er derfor centralt at få klarlagt:

  • hvilke konkrete dispositioner der er foretaget
  • hvordan de enkelte transaktioner skal forstås
  • og om der er et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foreligger forsæt til bedrageri, skattesvig eller hvidvask

I sager om hvidvask vil der ofte være fokus på, om den tiltalte har haft tilstrækkelig viden om midlernes oprindelse. I skattesager vil vurderingen typisk knytte sig til, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og om de skattemæssige forhold er korrekt opgjort.

Fælles for de større sager er, at de kræver et vedholdende og struktureret arbejde, hvor materialet gennemgås i detaljer, og hvor der løbende stilles spørgsmål til det grundlag, anklagemyndigheden bygger sin sag på.

Økonomiske straffesager illustrerer dermed, at kompleksitet ikke nødvendigvis er udtryk for styrke. Tværtimod kan kompleksiteten i sig selv gøre det vanskeligere at få øje på de svagheder, som sagen måtte indeholde.

Det er derfor afgørende at bevare overblikket, arbejde systematisk og fastholde fokus på det konkrete bevisgrundlag – uanset sagens omfang.

Kontakt mig i dag

Direkte kontakt – ring eller send en SMS eller mail

Derfor vælger mine klienter mig

Jeg gør det nemt, trygt og gennemsigtigt at få professionel juridisk hjælp.
Ro og overblik i en presset situation. Du får klar rådgivning og et forløb, hvor du hele tiden ved, hvad der sker – og hvad næste skridt er.
Direkte kontakt – uden mellemled. Du taler altid med mig. Ikke med en sekretær. Det giver et personligt samarbejde og den tillid, din sag kræver.
Tilgængelig, når det gælder. Du kan få fat i mig, når du har brug for det – også til hurtig rådgivning undervejs.
Faglig styrke fra begge sider af bordet. Jeg har 12 års erfaring som anklager og er trænet i personfarlig kriminalitet, organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og alle almindelige straffesager i flere politikredse og hos statsadvokaten. Endvidere har jeg været hos Advokatfirmaet Jan Schneider i 3½ gode og lærerige år, før jeg i september 2025 etablerede mit eget firma. Den samlede erfaring fra begge sider af bordet bruger jeg målrettet i forsvaret af din sag.

En indsats, der kan mærkes. Jeg går i dybden med din sag og arbejder vedholdende for det bedst mulige resultat. Du møder en advokat, der er nem at tale med, arbejder i øjenhøjde og har en afslappet og uformel tilgang – uden at gå på kompromis med fagligheden.

Tryghed

For mig er tillid afgørende. Du skal føle dig sikker på, at din sag er i de bedste hænder, og at du bliver mødt med forståelse og klar rådgivning gennem hele forløbet. Samtidig ved du, at jeg står fast, når det gælder – og arbejder målrettet for dine interesser i enhver situation.

Advokatvirksomhed i hele Danmark, på Færøerne og i Grønland

Herunder kan du se nogle af de byer, som vi opererer i:
København
Aarhus
Odense
Aalborg
Esbjerg
Randers
Kolding
Horsens
Vejle
Roskilde
Herning
Helsingør
Silkeborg
Næstved
Fredericia
Viborg

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Vil du gerne have besked, når jeg laver en ny blog, så tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Information
+45 61 72 55 55kontakt@dinadvokat.nuRyesgade 9B, 1. sal 8000 Aarhus C
Ansvarsforsikring - Bankoplysninger - CVR
CNA Insurance Company (Europe) S.A.Hammerensgade 6.11267 København K.Policenr. FOR0161Bank: 5148 1575788CVR: 18356708
Advokatfirmaet Philip D. D. Møller (CVR: 18356708)