Nogle sager føles for usandsynlige til at være sande.
Min klient var tiltalt for sammen med to andre at have produceret 20 kg amfetamin.
Jeg har tidligere skrevet om sagen under resultater her på hjemmesiden. Her kommer den korte version.
Det var efter min opfattelse helt oplagt, at min klient var uskyldig.
Så enkelt kan det faktisk siges.
Det var samtidig tydeligt, at politiets håndtering af kronvidnet var gået helt galt. Så har jeg formuleret det pænt.
Alligevel blev min klient i byretten idømt 12 års fængsel.
I landsretten blev billedet et andet. Her blev han frifundet for forholdet om produktion af amfetamin, og straffen blev nedsat til 4½ års fængsel for to øvrige forhold vedrørende amfetamin, som han trods alt blev dømt for.
Landsrettens begrundelse for frifindelsen var kortfattet og præcis.
Det var en sag, jeg arbejdede med i flere år. Så lang tid tog den.
Jeg fik stor sympati for min klient undervejs. Ikke fordi sympati i sig selv afgør en sag — det gør beviser — men fordi han fra begyndelsen fremstod som et menneske, der var havnet i en fuldstændig absurd situation.
Jeg husker stadig mit første arrestbesøg.
Da han fortalte sin version af sagen, tænkte jeg ærligt talt: “Det lyder simpelthen for langt ude.”
Men kort efter begyndte jeg at læse sagens materiale.
Og dér måtte jeg bare erkende, at han havde ret.
