Bistandsadvokat
Jeg er bistandsadvokat for et stort antal forurettede i vidt forskellige typer straffesager. Der kan være tale om sager, hvor min klient har været udsat for drabsforsøg, vold, trusler eller andre alvorlige forbrydelser, som har haft voldsomme konsekvenser.
Som bistandsadvokat er min opgave at støtte og vejlede klienten gennem hele sagen – fra politianmeldelse og efterforskning til en eventuel retssag.
Mange oplever usikkerhed om deres rettigheder og om, hvordan sagen forløber. Jeg lægger derfor vægt på at skabe overblik og tryghed i processen og sikre, at klienten bliver hørt og inddraget.
Jeg bistår blandt andet med:
- Rådgivning om rettigheder og sagens forløb
- Deltagelse ved politiafhøringer
- Delvis gennemgang af sagens materiale (der gælder særlige regler for, hvilke oplysninger der må deles)
- Forberedelse til og deltagelse i retten
- Fremsættelse af erstatningskrav
Jeg har fokus på en respektfuld og nærværende tilgang, hvor der tages hensyn til den enkelte klients situation. Samtidig sikrer jeg, at sagen bliver håndteret professionelt, og at klientens interesser varetages bedst muligt gennem hele forløbet.


Derfor vælger mine klienter mig
En indsats, der kan mærkes. Jeg går i dybden med din sag og arbejder vedholdende for det bedst mulige resultat. Du møder en advokat, der er nem at tale med, arbejder i øjenhøjde og har en afslappet og uformel tilgang – uden at gå på kompromis med fagligheden.
Tryghed
For mig er tillid afgørende. Du skal føle dig sikker på, at din sag er i de bedste hænder, og at du bliver mødt med forståelse og klar rådgivning gennem hele forløbet. Samtidig ved du, at jeg står fast, når det gælder – og arbejder målrettet for dine interesser i enhver situation.
Advokatvirksomhed i hele Danmark, på Færøerne og i Grønland

NYHEDSBREV
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Vil du gerne have besked, når jeg laver en ny blog, så tilmeld dig mit nyhedsbrev.

