Når en straffesag tager for lang tid
Min klient var tiltalt for et uegentligt hjemmerøveri mod en person, han havde en vis relation til (ugentligt hjemmerøveri).
Der var tale om en alvorlig sag, hvor straffen under normale omstændigheder ville være udmålt til omkring 1 år og 3 måneder til 1½ års ubetinget fængsel.
Og netop ubetinget fængsel ville normalt være helt oplagt.
Men sagen udviklede sig ikke normalt.
På grund af en række forhold, som ikke skyldtes min klient, endte sagen med at være omkring otte år gammel, før den blev endeligt afgjort.
Det ændrede sagen markant.
Landsretten kom frem til, at der var sket en krænkelse af retten til rettergang inden for rimelig tid efter EMRK artikel 6.
Konsekvensen blev, at straffen blev gjort betinget.
Statsadvokaten havde ellers gjort gældende, at der ikke forelå nogen krænkelse af menneskerettighederne.
Sagen illustrerer meget godt, at menneskerettigheder i straffesager ikke kun handler om principielle spørgsmål langt væk fra hverdagen i danske retssale.
De handler også om noget helt grundlæggende:
At staten har pligt til at behandle straffesager inden for rimelig tid.
Når det ikke sker, kan det få helt konkrete konsekvenser for strafudmålingen.

