Andre sager
Jeg rådgiver og fører også sager uden for de klassiske hovedområder. Det drejer sig blandt andet om prøveløsladelse, opholdstilladelse og udvisning, erstatningssager samt civile sager. Fælles for disse sager er, at de ofte har stor betydning for den enkelte klients livssituation, og at de kræver både juridisk overblik og en grundig, individuel vurdering.
Prøveløsladelse
Jeg bistår mine klienter med ansøgninger og klager vedrørende prøveløsladelse, herunder også eventuel domstolsprøvelse, og rådgiver om betingelserne herfor. Det gælder både vurdering af egnethed og håndtering af eventuelle vilkår. Jeg hjælper med at få sagen oplyst bedst muligt for at skabe det bedst mulige grundlag for en løsladelse.
Opholdstilladelse og udvisning
Sager om ophold og udvisning har vidtrækkende konsekvenser for både den enkelte og dennes familie. Jeg rådgiver om mulighederne for opholdstilladelse efter udvisning ved dom, klageadgang og konsekvenserne af en eventuel udvisning. Jeg har erfaring med at give møde for Flygtningenævnet m.v.
Erstatning
Jeg fører sager om erstatning, herunder navnlig i tilknytning til straffesager. Jeg bistår med afdækning af ansvarsgrundlag, opgørelse af krav, dokumentation og repræsentation over for myndigheder eller i retten, med fokus på at sikre en korrekt og fuldstændig erstatning.


Derfor vælger mine klienter mig
En indsats, der kan mærkes. Jeg går i dybden med din sag og arbejder vedholdende for det bedst mulige resultat. Du møder en advokat, der er nem at tale med, arbejder i øjenhøjde og har en afslappet og uformel tilgang – uden at gå på kompromis med fagligheden.
Tryghed
For mig er tillid afgørende. Du skal føle dig sikker på, at din sag er i de bedste hænder, og at du bliver mødt med forståelse og klar rådgivning gennem hele forløbet. Samtidig ved du, at jeg står fast, når det gælder – og arbejder målrettet for dine interesser i enhver situation.
Advokatvirksomhed i hele Danmark, på Færøerne og i Grønland

NYHEDSBREV
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Vil du gerne have besked, når jeg laver en ny blog, så tilmeld dig mit nyhedsbrev.

